Lang trænings-periode i Madrid
Real Madrid tog i går hul på en ny fase af optakts-sæsonen.
Her indledte man nemlig en periode på 12 dage, hvor truppen ikke skal på lange og udmarvende rejser og i stedet kan man i ro og mag koncentrere sig om at finpudse detaljer i Ciudad Real Madrid.
Rafa Benítez har brugt den foreløbige optakt til at foretage en lang række observationer og de skal bruges til at justere holdets spil, men også til at justere truppen frem mod sæson-start den 23. august og derfor skal træneren også holde møder med de spillere, som er i truppen på det yderste mandat for at finde den rette løsning for dem i den kommende sæson.
Inden La Liga sparkes i gang for Real Madrids vedkommende, skal man dog først lige spille Trofeo Bernabéu mod Galatasaray den 18. august.
