Spansk interesse for Lucas Silva

Spanske Cadena SER mener at vide, at der i øjeblikket er to spanske bejlere til Lucas Silva, som Real Madrid er ved at finde ny arbejdsgiver til i den kommende sæson.

Det drejer sig om Betis og Levante, som begge har lagt billet ind på den unge brasilianer, som kom til klubben i januar måneds transfer-vindue, men allerede nu er blevet offer for reglen om udlændinge, hvor Danilo, Casemiro og James står foran ham i køen.

Ud over interessen fra de to spanske klubber, har også portugisiske og engelske klubber vist interesse.

Seneste artikler...