Mateo Kovacic: Jeg befinder mig bedst på den defensive midtbane
Mateo Kovacic var naturligvis stolt og glad, da han i dag blev præsenteret på Estadio Santiago Bernabéu.
På det efterfølgende pressemøde blev han spurgt om følgende:
Placering på banen:
- Den plads, hvor jeg føler mig bedst til rette, er den defensive midtbane, men det bliver træneren, som afgør det.
Modric, afgørende for valget:
- Naturligvis har Modric gjort meget, for at jeg er kommet hertil, han er en god ven, han er meget vigtig. Jeg er meget glad for at dele omklædningsrum med ham.
Om Benítez:
- Jeg har snakket med ham, han har budt mig velkommen. Jeg kender ham fra Napoli, jeg er glad for at skulle arbejde under en så betydningsfuld træner.
Fan af Cristiano Ronaldo:
- Alle er fænomenale, men Cristiano Ronaldo er den, som jeg glæder mig mest til at spille sammen med. Han er den bedste og den, som scorer flest mål.
Hvordan kom handlen i stand?
- Det skete på 3-4 dage, det skete meget hurtigt. Der kom et tilbud og de blev enige. Der var ikke så meget at skulle vælge. Vi er meget lykkelige.
