Ingen TV-dækning af La Liga denne weekend

Danske fans af den stærkeste fodboldliga i verden  - Liga BBVA - kommer til at kigge langt efter første runde, som igangsættes i denne weekend. De behøver i hvert fald ikke at tænde for fjernsynet.

 

Det er status netop nu og efter hvad Madridista.dk erfarer via vore kilder, så er de mulige købere Discovery, Viasat og TV2 ikke interesseret i at betale den pris, som rettigheds-indehaverne MP og Silva kræver i øjeblikket. Derfor skal der nærmest et mirakel til, hvis der skal en aftale på plads denne weekend..

 

Det er dog forventningen, at der kommer en aftale i stand, således at danske fans igen kan følge CL-vinderne fra Barcelona, EL-vinderne fra Sevilla, samt de sandsynligvis tre øvrige CL-deltagere Real Madrid, Atlético Madrid og Valencia (sidstnævnte er godt på vej via 3-1 i første kamp mod Monaco). Men på nuværende tidspunkt kan man ikke sige, om det bliver fra næste runde eller 10. spillerunde.

Seneste artikler...