Real Madrid-spiller offer for Ashley Madison-lækage
Ifølge den spanske avis Gol er en Real Madrid-spiller blandt de omkring 37 millioner ofre for hacker-angrebet på utroskabs-siden Ashley Madison.
Det er hacker-kæden Impact Team, som står bag angrebet på hjemmesiden og de fortrolige oplysninger bruges nu til at presse penge af brugerne af hjemmesiden, som ikke ønsker at få deres navn offentliggjort.
Den unavngivne Real Madrid-spiller skal da også have taget juridiske skridt til at få sine personlige oplysninger på nettet slettet.
