Karim Benzema trænede på fridag
Real Madrids spillere havde fri fra træning i dag, men det valgte Karim Benzema at ”overhøre” og han var derfor til stede på træningsanlægget for at komme i form til weekendens kamp mod Betis.
Den franske angriber pådrog sig en muskelskade den 4. august og har siden kæmpet for at vende tilbage til holdet og derfor ville han ikke gå glip af dagens trænings-mulighed.
Karim Benzema ventes at være tilbage i startopstillingen på bekostning af Jesé, som ikke overbeviste i Real Madrids sæson-premiere mod Sporting Gijón.
