Illarramendi retur til Real Sociedad
Ifølge spanske AS er det nu kun et spørgsmål om timer før Asier Illarramendi returnerer til Real Sociedad på en lejekontrakt.
Real Sociedad betaler dog allerede nu 16 millioner € for Illarramendi, som man har forpligtet sig til at overtage ejerskabet af næste år og hertil lægges en række klausuler, som kan give Real Madrid flere penge i kassen. Bag handlen ligger en række lovlige skattemæssige fordele for begge klubber og det var lignende regler, som Milan og Barcelona brugte, da italienerne hentede Zlatan i den catalanske storklub.
Real Madrid betalte 33 millioner € for Illarramendi, som aldrig har slået til i den spanske hovedstad og nu returnerer han altså til mere rolige omgivelser i det nordspanske.
