Real Madrid i andet seedningslag
Real Madrid er i andet seedningslag, når der i aften trækkes lod til gruppespillet i Champions League, hvor 5 spanske hold deltager.
Blandt dem er naturligvis de forsvarende mestre fra Barcelona, som er i første seedningslag og som Real Madrid altså ikke kan møde i gruppespillet, men til gengæld kan man få hævn over banemændene fra Juventus.
Seedningslagene ser således ud:
1. lag: Barcelona, Chelsea, Bayern München, Juventus, Benfica, Paris, Zenit, PSV Eindhoven.
2. lag: Real Madrid, Atlético Madrid, Porto, Arsenal, Manchester United, Valencia, Bayer Leverkusen, Manchester City.
3. lag: Shakhtar Donetsk, Sevilla, Lyon, Dynamo Kiev, Olympiakos, CSKA Moskva, Galatasaray, Roma.
4. lag: BATE Borisov, Borussia Mönchengladbach, Wolfsburg, Dinamo Zagreb, Maccabi Tel Aviv, Gent, Malmö, Astana.
