Cristiano Ronaldo taber prisuddeling
Efter aftenens Champions League-lodtrækning, skulle den mindre betydningsfulde pris for Europas bedste spiller (for sæsonen 14/15) uddeles. De nominerede var de to gengangere fra sidste år Cristiano Ronaldo og Lionel Messi samt den førstegangs-nominerede Luis Suárez.
Messi vandt pokalen som han har gjort det 1 gang før.
Det kan samtidig nævnes at Ronaldo som den eneste spiller, har været nomineret i alle årene siden sæsonen 10/11, hvor prisen første gang blev givet til den tidligere nævnte argentiner. Ronaldo har dog kun formået at vinde den én gang, nemlig for rekordsæsonen 13/14.
Ronaldo blev efterfølgende spurgt ind til Real Madrids chancer ved denne sæsons Champions League.
Her sagde han følgende:
”Målet forbliver det samme som sidste år og som det altid er i Real Madrid (red. At vinde ChL)” Han siger videre ”Vi ved at gruppekampene er svære, men vi vil prøve at spille os igennem og vinde turneringen”
Statistikkerne viser dog at Real Madrid skal tage sig i agt for især det franske mesterhold PSG.
Historien fortæller at det var holdet som to år i træk sendte Real Madrid ud af den prestigefyldte turnering, nemlig i sæsonerne 92/93 og 93/94 og begge år blev det kvartfinalen som blev endestationen for Real Madrid.
