Voldsom kritik fra Valores del Madridismo

Real Madrids forgæves forsøg på at hente David De Gea høster nu voldsom kritik fra oppositions-gruppen Valores del Madridismo, som har Carlos Mendoza som præsident.

 

I en pressemeddelelse skriver Valores del Madridismo (VdM), at man kræver at klubbens gode navn og rygte aldrig igen skal forbindes med ordet "vanvid" i forbindelse med en mislykket handel.

 

VdM kritiserer samtidig, at man igen har ventet til absolut sidste øjeblik med at få afsluttet handlen og at det skaber antipati og stor risiko for fejl, som det blev set i går.

 

Endelig er der voldsom kritik af hele klubbens måde at agere på transfermarkedet på, hvilket VdM mener er blevet stillet voldsomt til skue denne sommer:

- Vi ser med bekymring den alvorlige erosion af klubbens image og de økonomiske og sportslige resultater, som er skabt af fejlslagne handler i den seneste tid, som det er sket med Illarramendi, med et voldsomt økonomisk tab, de ekstravagante afskeder med Iker Casillas og Ancelotti, som skulle have kompensation for at rejse.

 

VdM slutter pressemeddelelsen med at udtrykke den allerstørste støtte til David De Gea og Keylor Navas, som er de to store tabere i dette spil.

Seneste artikler...