Keylor Navas kan indskrive sig i historien
For godt en uge siden var han på vej ud af døren i Real Madrid; i den kommende weekend kan han indskrive sig i historiebøgerne i klubben.
Det går stærkt i fodboldens verden og for Keylor Navas bliver weekendens kamp mod Espanyol måske opgøret, hvor han skriver sig ind i historien ved for første gang i 40 år at holde målet rent i de tre første La Liga-kampe i sæsonen.
Det er ikke sket siden 1975, hvor Miguel Ángel vogtede målet og han holdt faktisk nullet helt frem til 5. spillerunde.
Miguel Ángel vogtede målet gennem 18 sæsoner i Real Madrid og han er ikke i tvivl om, at den costaricanske målmand kan klare opgaven:
- Keylor har forudsætningerne for at være målmand i Real Madrid. Han er hurtig, modig og arbejdsom. Han forsøger at blive bedre hver dag. Han er rigtig professionel.
Miguel Ángel har forståelse for Keylor Navas´ situation i Real Madrid, men han har alligevel dette råd til målmanden:
- Navas skal glemme dem ubehagelige situation, som han har gennemlevet. Han skal tage det som en udfordring. Motivationen ved at være målmand i Real Madrid og ikke en del af en handel bør være større. Måske er hans eneste problem, at han mangler erfaring i de store kampe.
Miguel Ángel nåede at vinde 8 spanske mesterskaber, 5 Copa del Rey-titler, 1 Liga Cup og 2 UEFA Cup.
