Rafa Benítez´ rotations-princip slår igennem

Rafa Benítez kom til Real Madrid med det klare mål, at der skulle roteres blandt spillerne i truppen, således at alle mand følte sig som en del af holdet og efter de første tre runder kan man se filosofien være på vej til at blive gennemført.

Således har kun 4 spillere (Cristiano Ronaldo, Bale, Keylor Navas og Marcelo) fået fuld spilletid, mens det i sidste sæson var 6 spillere. Herudover har Rafa Benítez på nuværende tidspunkt gjort brug af 17 spillere.

En af de spillere, som har mærket til rotationerne, er Toni Kroos som i sidste sæson virkede træt fra omkring januar, men som i weekendens kamp blev holdt helt ude af holdet for at give ham hvile inden CL-kampen i morgen mod Shakhtar Donetsk. Toni Kroos spillede fuld tid i begge Tysklands landskampe mod Polen og Skotland.

Rafa Benítez roses samtidig for at foretage sine indskiftninger hurtigere og således er 5 af spanierens indskiftninger sket før det 70. minut, mens Ancelotti i sidste sæsons første tre kampe kun foretog en indskiftning inden de sidste 20 minutter af kampen.

Seneste artikler...