Keylor Navas indskriver sig i historien

Keylor Navas indskrev sig i weekenden i Real Madrids historiebøger som den kun 3. målmand, som har formået at holde buret rent i de første tre kampe af sæsonen.

Det er 40 år siden, at Miguel Ángel præsterede det samme i sæsonen 1975/76 og nu har den costaricanske målmand altså gjort det samme.

I det hele taget har Keylor Navas fået en flot start på sæsonen, hvor han også synes at have et mere sikkert forsvar foran sig end sidste år, hvor hans forgænger, Iker Casillas, måtte hente bolden ud af nettet for knap hver anden afslutning i de første tre kampe, hvor modstanderen dog også var af en lidt anden kaliber med Real Sociedad på udebane og Atlético Madrid på hjemmebane.

Real Madrid har to hjemmekampe i denne uge, hvor først Shakhtar Donetsk og siden Granada kommer på besøg og forhåbentlig kan Keylor Navas fortsætte de gode takter.

Seneste artikler...