Benzema scorede hjemmebanemål nr. 3600
Real Madrid rundede et skarpt hjørne i La Liga i går.
Da Karim Benzema scorede 10 minutter inde i anden halvleg var det nemlig klubbens mål nr. 3600 på hjemmebane i La Liga-sammenhæng. Dermed er Karim Benzema oppe på 67 hjemmebane-mål, men franskmanden har fortsat et stykke vej op til Alfredo di Stéfanos 145 mål, som er rekord.
På de efterfølgende pladser kommer Raúl med 141 mål og Cristiano Ronaldo med 127 mål.
Karim Benzema har scoret i alle de kampe, han har spillet i denne sæson.
