Zoco er død - 76 år gammel
Real Madrid har i dag med stor sorg modtaget meddelelsen om, at Ignacio Zoco Esparza er afgået ved døden i Madrid.
Zoco spillede i Real Madrid i perioden 1962-1974 og var en del af det legendariske YeYé-hold, som vandt Mesterholdenes Turnering i 1966. Herudover vandt Zoco 7 mesterskaber og 2 Copa de España-titler.
Zoco kom til Real Madrid fra Osasuna og han var også klubbens delegerede under kampene i perioden 1994-1998, ligesom han var præsident for Real Madrids veteraner.
Zoco efterlader sig kone og fire børn.
Descanse en Paz!
