Real Madrid følger Jemerson
Real Madrid holder angiveligt øje med den brasilianske forsvarer, Jemerson de Jesus Nascimento, i daglig tale blot Jemerson.
Den 23-årige brasilianer er fast mand hos Atlético Mineiro og han var i 2013 med til at vinde Copa Libertadores, selv om han på daværende tidspunkt var reservespiller. Året efter fik han dog chancen, da Nicolás Otamendi skiftede til Valencia og herfra har han gjort det overbevisende.
Jemerson har i denne sæson spillet 51 ud af 54 mulige kampe og han beskrives som en hurtig og teknisk dygtig spiller, som er næsten umulig at komme forbi i en mod en-situationer.
Radio Alvorada de Belo Horizonte mener at vide, at Real Madrid vil forsøge at lokke ham til Europa i januar måned.
