Carvajal ude i 3 uger
Real Madrid må se bort fra Dani Carvajal i de kommende tre uger, idet gårsdagens skade alligevel er værre end først antaget.
Når det nu skal være, så kommer skaden på det rette tidspunkt, fordi man nu går ind i en periode med landskamps-pause og dermed går højrebacken kun glip af hjemmekampen mod Levante og måske udekampen mod Celta, samt CL-kampen mod Paris SG.
Dani Carvajal var særdeles stærkt spillende i gårsdagens kamp mod Atlético Madrid, mens afløser Arbeloa efterlod et mere uheldigt indtryk, men Danilo er meget tæt på at være meldt helt klar igen.
