Real Madrid har fået nok: Marca hives i retten

Dagens forside på Marca var dråben, som fik bægeret til at flyde over i Real Madrid.

 

Her har man i månedsvis forholdt sig passive i forhold til Marcas løgnagtige historier, men da den madrilenske avis i dag valgte at bringe en stort anlagt artikel om et møde mellem fire navngivne personer (Florentino Pérez, José Ángel Sánchez, Iker Casillas og Sergio Ramos) om et ultimatum, som skulle tvinge José Mourinho ud af klubben, fik Florentino Pérez nok og indkaldte til et pressemøde, hvor han utvetydigt fortalte, at visse medier havde til formål at destabilisere Real Madrid, men at den etiske grænse var nået, når det blev til deciderede løgnehistorier med person-navne indblandet.

 

Men det stopper ikke med pressemødet, for Real Madrids juridiske stab undersøger i øjeblikket muligheden for at slæbe Marca i retten for at skade Real Madrids navn og omdømme, samt bringe spillere og ledere i miskredit.

Seneste artikler...