Marca: 5 kritikpunkter af Benítez

Spanske Marca har i disse dage travlt med at gøre sædet under Rafa Benítez brændende varmt og i dagens udgave publicerer man en artikel, hvor man oplister fem punkter, hvor den spanske træner allerede nu har begået fejl.

Madridista.dk bringer dem her:

Mangel på dræberinstinkt og tilbagetrækning, når man har alle fordele:

- Det undrer Marca, at man mangler ambitioner, når modstanderen synes at være presset i bund og man hævder, at det bekymrer på ledelsesgangen i klubben, hvor man hørte de første mishagsytringer i kampen mod Granada. Historien gentog sig mod Málaga og det skaber usikkerhed omkring holdet, fordi der mangler autoritet i situationer, hvor man bør tage et skridt frem i stedet for at træde to tilbage.

Bale og manglen på en hovedrolle overrasker:

- Efter hans skade, som lagde en dæmper på den gode start på sæsonen, så er han vendt tilbage til at have en mere sekundær rolle på holdet, hvor han igen er isoleret på kanten, frem for midt på banen og det er igen Cristiano Ronaldo, som stjæler opmærksomheden. Når det går godt for ham, mærker hele holdet det, men til gengæld er holdet også ramt, når han ikke viser klassen.

Fortællingen om, at man skulle have et bedre forsvar end de andre år:

- Det var et af Rafa Benítez´ hovedmål, at man skulle forbedre det defensive arbejde, men på trods af, at man kun har indkasseret to mål, så får modstanderne lov til at afslutte lige så mange gange som i sidste sæson, hvilket senest blev bevist i weekendens kamp, hvor Atlético Madrid kom frem til 18 afslutninger.

Arbeloa – fra at åbne døren for et skifte til at bringe ham foran Nacho i køen:

- Arbeloa er – med rette – blevet kritiseret for fejlen, som førte til udligning. Højrebacken er gået fra at være en spiller, der ikke regnes med til at spille El Derbi, mens Nacho sad på bænken. En spiller, som Benítez tilsyneladende ikke regner med i de store kampe.

Fiaskoen over ikke at have udnyttet Barcelonas nedtur:

- Dette Real Madrid beundrer ikke. Barcelona har allerede nu tabt lige så mange kampe som i sidste sæson, men alligevel er man kun a points med catalanerne og Marca mener, at man burde have udnyttet Barcelonas pointtab i Andalusien til selv at gøre mere for at vinde over Atlético Madrid og dermed have skabt et forspring.

Seneste artikler...