Benzema ude i 3 uger

Der går et par dage inden vi ser Karim Benzema fejre en scoring igen. Franskmanden er ude af spillet i de kommende tre uger.

Da den franske landstræner Didier Deschamps i går fortalte pressen, at Karim Benzemas skade ikke var alvorlig, beviste han at han i hvert fald ikke har nogen lægefaglig viden.

 

I dag er Benzema blevet undersøgt nærmere for muskelskaden og desværre for Real Madrid må han holde pause i de kommende tre uger, hvilket betyder at han med sikkerhed mister de to La Liga-kampe mod Levante og Celta, ligesom i hvert fald det første CL-opgør mod Paris SG er udelukket og sandsynligvis også returkampen på Estadio Santiago Bernabéu.

 

Real Madrid kan dog glæde sig over, at Pepe, Danilo og James er ved at være tilbage efter deres skadesperioder, men det er uden tvivl et hårdt slag at måtte undvære topscoreren i Liga BBVA i den kommende tid.

Seneste artikler...