Real Madrid håber fortsat på Ceballos

Real Madrid har ikke opgivet at hente det 19-årige stortalent, Ceballos, i Betis, selv om meget lige nu tyder på, at han fortsætter karrieren hos andaluserne.

Betis tilbyder, at gøre Ceballos til klubbens 3. bedst betalte spiller med en årsløn på 1 million €, men Real Madrid håber at overbevise spilleren og klubben om en aftale a la den, man lavede med Zaragoza om forsvarstalentet, Jesús Vallejo.

Han er fortsat i Zaragoza på en lejekontrakt i den kommende sæson og det er Real Madrids intention at sikre sig Ceballos, men lade ham fortsætte hos Betis i den kommende 1-2 sæsoner.

Ceballos regnes for et af de helt store talenter i spansk fodbold og han var i sommer med til at vinde U19-EM i Grækenland.

Seneste artikler...