Real Madrid følger 16-årig brasilianer
Ifølge brasilianske Globoesporte følger Real Madrid i øjeblikket det 16-årige brasilianske talent, Leandro Henrique do Nascimento, eller i daglig tale blot Leandrinho.
Han har i de seneste måneder været en af de store åbenbaringer i brasiliansk fodbold, hvor han tørner ud for Ponte Preta og det har fået flere europæiske klubber til at vise interesse for talentet, som kan spille både i venstre side og på den centrale midtbane. Leandrinho skal i den kommende tid spille U17-VM for Brasilien.
Real Madrids plan er, at han skal fortsætte sin udvikling på Real Madrid Castilla-mandskabet, men et problem kan være, at Leandrinho, som fylder 17 i november måned, repræsenteres af den polemiske agent, Mino Raiola, som Real Madrids sportslige ledelse har et anstrengt forhold til.
