Real Madrid vil hente venstre back i januar
Real Madrid vil til januar forsøge at hente en venstre back som alternativ til Marcelo.
Klubben nåede ikke at få hentet en gardering for Fabio Coentrao, som blev udlejet til Monaco og de nuværende alternativer til brasilianeren er Arbeloa og Nacho, som man angiveligt ikke har nok tillid til på pladsen som venstre back, hvis Marcelo skulle rende ind i en længerevarende skade.
Real Madrid havde ellers udset sig Bayer Leverkusens Wendell som ny venstre back, men da han har udenlandsk pas, kunne man ikke hente ham, med mindre man fik afhændet en af de tre nuværende spillere, som sidder på de tilladte udlændingepladser, nemlig Keylor Navas, Danilo og James, men Real Madrid håber at en af disse spillere vil have fået spansk statsborgerskab inden januar.
