Referat: Tre point i jævnbyrdig affære
Real Madrid vandt på papiret stensikkert mod Valencia-klubben, Levante. Det papiret ikke viser, er, at Levante gennem kampens 90 bølgende minutter bed godt fra sig, og skabte næsten samme antal chancer, som hjemmeholdet Real Madrid. Alcaraz’ tropper forsøgte helt tydeligt at ramme Real Madrid på omstillingerne, men Navas viste på ny, at der skal noget ekstraordinært til at passere hans gyldne handsker – han leverede endnu en gang flere glimrende redninger.
Real Madrid var kyniske denne eftermiddag, og i en kamp der bølgede frem og tilbage formåede madrilienerne at omsætte chancerne til mål.
Marcelo åbnede ballet efter en lille halvtime på oplæg fra portugisiske Ronaldo, der senere også selv kom på tavlen. Marcelo spillede sæsonens bedste kamp, og bar med tydelighed anførerbindet med stor stolthed og angrebsiver.
Efter Marcelos føringsmål åbnede Levantes defensiven mere op, og Real Madrid havde nemmere ved at komme til chancer via omstillingsspil, og det skulle også være en bolderobring højt på banen, der udmøntede sig i Ronaldos – officielle – scoringsrekord i Real Madrid. Portugiseren modtog bolden fra Kroos og knaldede kuglen i kassen et lille stykke uden for Levantes straffesparksfelt – et glædeligt gensyn.
Benitez valgte fra anden halvlegs start at smide Lucas på banen i stedet for Bale, der formentlig havde brug for at hvile stængerne oven på strabadserne fra landsholdspausen. Et klogt taktisk træk at undgå et eventuelt tilbagefald for waliseren. Vikaren Lucas spillede en ganske hæderlig halvleg på højrefløjen.
Jesé lukkede kampen med sit første mål i flere uendeligheder og tankede dermed en lille smule selvtillid til sine fremadrettede kampe i Real Madrid-trøjen.
Som skrevet indledningsvis lyver cifrene en lille smule, og der skal givetvis andre boller på suppen i midtugen, når Real Madrid gæster PSG i Paris – det kommer der også.
Real Madrid – Levante 3-0 (2-0)
Marcelo (27’), Ronaldo (30’), Jesé (82’)
Real Madrid: Navas; Danilo, Varane, Nacho, Marcelo; Casemiro, Kroos, Isco (Jesé, 69’), Kovacic (Llorente, 77’); Bale (Lucas, 46’), Ronaldo
Gule kort: Kovacic,
Levante: Rubén, Siamo, Feddal, Juanfran; Morales, Toño, José Mari (Lerma, 62’), Casadesús, Camarasa; Roger (Ghilas, 53’), Deyverson (Garcia, 75’)
Gule kort: Feddal, Morales, Deyverson, José Mari
Dommer: Sánchez Martínez
Kampens spiller: Den tildeler undertegnede dagens anfører. Marcelo spillede sin til dato bedste kamp i sæsonen.
Kampens detalje: Endelig er Jesé tilbage på måltavlen.
Kampens badebold: Thygesen! Det er Marcelo, ikke MarcHelo....