Ramos med mod PSG - Modric udtages måske også
Sergio Ramos meldes nu helt klar til onsdagens brag mod Paris SG.
Den spanske landsholdsforsvarer blev sparet i weekendens kamp mod Levante for at have ham klar til de to vitale udekampe i denne uge, hvor man også gæster Celta.
Mere overraskende – men lige så glædeligt – er det, at Luka Modric trænede med i fuldt omfang i dag og dermed også kan være klar til Paris SG-opgøret. Spansk presse mener at vide, at kroaten bliver udtaget, hvorefter Rafa Benítez tager stilling til, om han er klar til en startplads eller som en indskiftnings-mulighed i løbet af kampen.
