Diego López ny Real Madrid-målmand
Ifølge spanske Marca har Real Madrid reageret hurtigt på sin udfordring på målmandsposten.
Her til aften skal man være nået til enighed med Sevilla om et køb af Diego López, som har en fortid i netop Real Madrid.
Diego López kom til Sevilla før denne sæson fra nedrykkerne Villarreal og Real Madrid betaler 4 mill. € for den 31-årige målmand, hvilket var det samme som Sevilla betalte Villarreal.
Handlen er netop bekræftet på Real Madrid TV. Diego López får kontrakt frem til 2017.
