Cristiano Ronaldo: Jeg er ikke den mest ydmyge person i verden

Cristiano Ronaldo er blevet interviewet af engelske The Times og det er der kommet en åbenhjertig samtale ud af, som Madridista.dk har oversat til jer:

Ønsket om at forbedre dig hver dag:

- Jeg indrømmer, at jeg ikke er verdens mest ydmyge person. Men jeg er ikke falsk og på en eller anden måde føler jeg mig ydmyg, fordi jeg ønsker at lære. Jeg ønsker at lære af andre sportsgrene og af de bedste atleter. Jeg kan forbedre mig på visse punkter, det mener jeg er interessant. En person, som er ydmyg, er det fordi han kan lide at lære. Men jeg er den største sportsmand i verden (griner, red.).

At forlade Madeira som 12-årig:

- Det var en af de værste dage i mit liv. Jeg græd hver eneste dag. Jeg kunne ikke selv forestille mig at forlade min dreng, den lille Cristiano, i en anden by som 12-årig. Jeg bærer ikke nag til mine forældre for at tillade mig at tage af sted, fordi de forsøgte at give mig en mulighed, men det var svært. Jeg havde levet hele mit liv med mine forældre og mine brødre og nu var jeg alene.

De første svære dage i Lissabon:

- En dag var jeg i skole og jeg fik en tanke om at bryde kontrakten. Jeg spurgte mig selv, hvad jeg lavede her. Jeg savnede mine brødre og min familie, så jeg gik til klubben og snakkede med sportsdirektøren om at jeg ville bryde kontrakten og rejse hjem. Jeg ønskede ikke at være der. Men de sagde til mig, at jeg kun var 12 år og at jeg havde et stort potentiale. De sagde, at jeg kunne ende med at blive professionel. De hjalp mig til at holde mig stærk, ligesom mine holdkammerater. Derudover hjalp mine forældre mig til at fortsætte, de fortalte at det var et svært øjeblik. Jeg gik hjem i seng og fortsatte med at græde. Men efter nogle dage begyndte det hele at blive bedre.

Din fars problemer med alkohol:

- Min far var alkoholiker, det så jeg. Han var ikke den far, som jeg drømte om at have. Men jeg elskede ham selvfølgelig. Men jeg snakkede aldrig med min far som jeg gør med Dem (journalisten, red.) nu, aldrig. Aldrig i mit liv. Men han opmuntrede mig altid og fortalte, at jeg skulle være ambitiøs. Han var stolt. Jeg vil gerne tro, at hvor han end er nu, så kan han se det jeg gør og hvad jeg har opnået.

Din fars død:

- Da min far lå for døden, fortalte de mig at han var på et hospital i London og at det ikke var så godt, det som var ved at ske. Jeg bad Alex Ferguson om at lade mig rejse derned og han sagde, at fodbold ikke betyder noget i forhold til min far. Han lod mig rejse og det vil jeg altid være ham taknemmelig for.

Modstanderholdets tilhængeres antipati:

- Det gør mig ikke noget, at folk hader mig, for det er noget, som gør mig stærkere. Når jeg spiller på udebane, er de altid imod mig, men det er også godt. Man skal se det gode i dem, der hader en, jeg behøver en fjende, det er en del af arbejdet. Det hele begyndte, da jeg var 18-19 år, men det er ikke et problem for mig. Det er en motivation.

Tiden i Manchester United:

- Manchester var en stor lærdoms-rejse for mig. Der var spillere, som altid kom en time før. Scholes og Nevilla var utrolige eksempler. Neville var den mest professionelle spiller, jeg har kendt. Folk som Giggs også. Jeg lærte af dem. Jeg ville gerne i gang med at træne med det samme, lave øvelse, styrketræning, mavebøjninger, mange ting. Jeg fulgte de mest erfarne spilleres eksempel. Det var alt sammen en lektie for mig i min alder. Jeg lærte også meget af Ferguson, om at træffe beslutninger. Jeg har fortsat kontakt med ham, for han er en stor mand, en stor træner og et stort menneske.

Opdragelsen af din søn:

- Det er let at være et forbillede, når man vågner i en stor seng, spiser yoghurt med frugt og ser på hurtige biler i garagen. I går spurgte han mig om han måtte få en iPhone 6. Men jeg sagde nej, for hvem skulle han ringe til. ”Jeg vil ringe til dig, far”, svarede han mig. Og jeg sagde, at han kunne ringe til bedstemor og gav ham min telefon. Men man kan ikke kontrollere alt, når det handler om børn. De har deres eget liv. En af de ting, som jeg kan kontrollere, er opdragelsen, som er den bedste gave, man kan give et barn. Jeg snakker med ham, giver ham råd og værdier. Men derudover kan jeg ikke kontrollere, hvad der sker.

Indflydelsen, når man bliver forældre:

- Cristiano har lært mig meget. For mig var det en stor drøm at få en søn, selv om jeg var ung, 25 år. Men det ændrede min måde at tænke på, han hjælper mig og får mig altid til at grine. Han vil gerne være målmand, men jeg kæmper for at få ham til at blive som mig, til at score mål. Men han er den, der selv skal bestemme.

Hvordan bruger du din tid?

- Jeg har disciplin og dedikation. Jeg vågner klokken 8 om morgenen. Klokken 9 er jeg i gang med træningsmaskinerne og laver hård træning. Jeg tager i styrketrænings-hallen og laver mavebøjninger og flere udstrækninger. Derefter får jeg massage, afslapning og så sover jeg siesta. Om eftermiddagen er der endnu en trænings-session. Nogen gange spiser og drikker jeg også ikke helt rigtige ting. Jeg drikker et glas vin en gang i mellem og hver søndag spiser vi hamburgere hjemme og drikker coca-cola. Man har behov for lidt balance.

Bliver du nogen gange nervøs?

- Når jeg skal sparke et straffespark, bliver jeg nervøs og mit hjerte slår hurtigere. Da jeg var ung blev jeg i nogen vigtige øjeblikke også meget nervøs, men med erfaringen er det blevet bedre. Det er en del af udviklingen, vi er mennesker. Men den dybe vejrtrækning har hjulpet mig meget, det bruger jeg når jeg er nervøs.

Hvad skal du lave efter fodbolden:

- Jeg er nødt til at være ærlig, fodbold er en del af mig, en del af min lykke. Jeg siger ikke, at jeg ikke kan være lykkelig i andre sammenhænge, som derhjemme, hvor jeg slapper af, er sammen med mine venner, være på bar, på ferie......det er de følelser, som er nærmest beslægtede med fodbold. Men fodbold får mig til at føle mig lykkelig, det er et arbejde, men sådan føler jeg det slet ikke, fordi jeg nyder det. Jeg har vundet meget i fodbold. Derfor føler jeg, at jeg skal yde det bedste hele tiden. Jeg trækker mig tilbage om 4-5 år og så vil jeg leve som en konge med min familie og mine venner.