Real Madrid-sejr gav ny rekord
Real Madrid sikrede sig videre kvalifikation i Champions League i tirsdags, hvor man vandt med 1-0 hjemme over Paris SG.
Det var samtidig holdets 19. kamp i træk i det indledende gruppespil uden nederlag, hvor der nu er blevet til 15 kampe og 4 uafgjorte.
Det er ny rekord, idet man slår Barcelonas rekord på 18 kampe uden nederlag i perioden fra 2009 til 2012. Real Madrids seneste nederlag daterer sig tilbage til sæsonen 2012/13, hvor man tabte på udebane til Dortmund.
Real Madrid er samtidig det eneste hold, som har formået at kvalificere sig videre fra gruppespillet 24 gange siden denne turneringsform blev indviet i sæsonen 1992/93. Real Madrids første deltagelse kom dog først 3 år senere.
