Farvel til gulddrømmen?
I stedet for at hente ind på førerholdet FC Barcelona, så valgte Real Madrid at lade Villarreal tage alle tre point, og holdet er nu hele fem point efter både catalanerne og Atlético Madrid. Det her bliver potentielt set en meget lang sæson!
20:31 – Mit humør er forhåbningsfyldt blandet med en smule frygt for, at Benítez har taget fejl med fravælget af Kroos. Det kan da være, det er smart nok at satse på råstyrke frem for kreativitet. Jeg mener, vi har jo også Modric og James til at tage sig af den slags.
20:33 – Råber et eller andet. Og sender en tanke op gennem loftsbrædderne om, at Villarreals stolpeskud og Bakambus ydmygende dribletur ikke afslører konturerne af aftenens kamp.
20:38 – jeg har ondt i hånden. En direkte konsekvens af min arrige reaktion på Villarreals fortjente føringsmål. Et er målet, noget andet er det tåbelige boldtab og manglende opdækning, der førte til det.
20:51 – Real Madrid skaber intet. Ikke at Villarreal gør det. Men det behøver de nu heller ikke. (Værternes manglende tryk fremstår også mere som et valg, end som et udslag af Madrids presspil).
Generelt ligner det virkelig bare en af de lange, frustrerende aftener, hvor spiller ikke flyder og Barcelonas pointtab ikke bliver udnyttet.
20:57 – Okay jeg tog fejl. Villarreal er alligevel farligst. En lang bold, en pandebrask og så en friløber. Bakambu viser sig at være hurtigere end Pepe, og det er kun dårlige afslutterevner, der gør, at vi ikke er bagud 0-2. Ej men for helvede, hvor er det dog jammerligt.
21:01 – stadig ingen store chancer at fortælle om. Det er naturligvis i sig selv frustrerende, men værst af alt er det, at jeg simpelthen ikke tror på holdet. Min mavefornemmelse fortæller mig ikke, at ’... det her skal
vi nok vende ...’, bare rolig. Jeg er mere ud i en gang opkastværdig beretning á la – ’ ... altså hvis vi får udlignet før pausen, så har vi måske en chance for at få alle tre point”. Og i mens jeg har skrevet teksten for dette minuttal har
Real Madrid leveret tre boldtab og foræret et hjørnespark væk. Talk about show it don’t tell it!
21:06 – endnu en Villarreal-chance. Fem afleveringer på venstrekanten, og så er der fri bane til Bakambu og Soldado, der dog enes om ikke at udnytte chancen. For pokker hvor er vi dog tynde som fadøl i bibelbæltet. I mens bruger vi tiden
på at slå det ene hjernedøde indlæg efter det andet. Ingen modtager, bare afsted og så et håb om, at den tilfældigvis rammer en medspiller.
21:13 – Flot lille billedsekvens med Benítez, der giver den som dirigent, men helt ærligt, hvad fanden hjælper det, når musikerne tilsyneladende ikke kan finde ud af bruge instrumenterne? Noterer mig i samme minuttal, at kvindelandsholdet i håndbold fører stort over Sverige. Lidt sportslig succes er der vel trods alt at tage af.
21:14 – Madrid-spillerne stormer frem, så snart bolden er mistet, lader sig drible og bliver herefter overspillet med to-tre afleveringer. Det er fandeme børnelærdom ikke bare at kaste sig direkte ind tacklingen!!
PAUSE – fy for fanden er en omgang. Jeg vil se Kroos og Isco, og jeg vil gerne skånes for mere Casemiro og James. Det her gør decideret ondt at være vidne til, men jeg næreringen håb om, at vi får point ud af det her. Hvis jeg var dig – så ville jeg smide pengene på, at Villarreal scorer næste mål. Det er i hvert fald det hold, der mindst ligner en samling bovlamme ponyer.
21:30 – Benítez er åbenbart godt tilfreds med tingenes tilstand. Han har i hvert fald valgt ikke at skifte ud, man undres, der er ellers dumpekandidater nok at tage af.
21:32 – Måske der alligevel er mening med tingene. I hvert fald har Real Madrid præsteret at være mere farlige i anden halvlegs første to minutter end i hele første halvleg til sammen. Kredit for det. Altså lige fraregnet det faktum, at Benzema og Ronaldo hver har brændt kæmpechancer.
21:39 – noterer mig, at der må have været slagsmål i spillertunnelen i pausen. I hvert fald ligner Villarreal pludselig et hold, der har fået to mand udvist. Komplet power play i Real Madrids favør. Alle andenbolde vinder vi, alle nærkampe og pludselig virker genpresset. Hvor var den vilje før pausen??!?
21:45 – Det kan godt være, vi skaber masser af chancer. Men tiden går, og den går ikke Real Madrids vej. Tværtimod. Nu er der kun 30 minutter tilbage af opgøret – og udligningen er stadig ikke dukket op. Ved snart ikke, om neglene kan bides længere ned!
21:53 – det er småt med ord. Mest af alt er jeg bare vred. Vred over vi ikke spillede med samme dedikation før pausen, vred over de mange nemme boldtab, vred over, at vi misbruger enorme chancer, når vi endelig får os spillet fri.
22:03 – så tager vi Modric og Casemiro ud og smider Isco og Kovacic ind. Det var da også på tide med en smule aktivitet. Men det er jo ALT, ALT for sent!
22:04 – AAAARGH!!!!! James med et par fremragende driblinger og en fin afslutning, der går snert forbi!!! For helvede og pis og alt muligt andet!!!!!
22:09 – Isco dribler, bliver tacklet. Dribler igen. Bliver tacklet. Og da han så vinder bolden tilbage, vælger han at prikke den ud over mållinjen. Lige nu er det svært at elske noget som helst!
22:14 – Vi har åbenbart ramt rigtigt med 70 procent af afleveringerne. Jeg er altså ret sikker på, at man har talt opvarmningen med her ...
22:16 – det var så 90 minutter, og vi har stadig ikke scoret. Til gengæld er Marcelo blevet skadet. Lovely!
22:19 - Slut! Vi er stadig et ubrugeligt hold, så snart modstanderne ligger placeret i toppen af rækken. Var det mon ikke et farvel til det mesterskab? Jeg vil i hvert fald ikke spille på, at vi står med nummer 33, når vi kommer til juni.
Villarreal – Real Madrid 1-0 (1-0)
1-0 Soldado (8’)
Villarreal: Areola – Costa, Víctor, Musacchio, Bailly (84’, Rukavina) – Denis, Bruno, Trigueros (90’, Pina), Jonathan Dos Santos – Soldado (82’, Manuel Leiva), Bakambu
Real Madrid: Keylor Navas – Marcelo (89’, Jesé), Ramos, Pepe, Danilo – Casemiro (78’, Kovacic), odric (78’, Isco), James – Bale, Benzema, Cristiano
Gule kort: Bailly, Denis (Villarreal) Marcelo, Sergio amos (Real Madrid)
Kampens spiller: Marcelo var med i alt, hvad der blev farligt. Stod desuden int defensivt. Oveni hatten viste han stor sportsmanship – selv når tingene så
sortest ud. Fornemt.
Kampens detalje: Marcelos snurretur forud for et fint indlæg.
Kampens badebold: Danilo – højrefløjen var komplet lammet og blottet for alt hvad der lignede fare.
