Real Madrid vil forlænge med topscorer Mariano

 

Det var egentlig ikke planen, at Castilla-angriberen Mariano skulle have nogen hovedrolle i Zinedine Zidanes trup i denne sæson.

Men dominikaneren har domineret og er foreløbig noteret for 11 mål i 14 kampe, hvilket har givet Real Madrids sportslige ledelse travlhed, for Mariano har nemlig kontraktudløb til sommer og hans gode præstationer i La Segunda B har vækket mange klubbers interesse.

Real Madrid håber dog at kunne forlænge kontrakten med ham og efterfølgende har man et par valgmuligheder til ham: enten bliver han hos Real Madrid Castilla, hvis holdet rykker op i Liga Adelante eller også kan han blive udlejet i den kommende sæson og fortsætte sin udvikling med henblik på forhåbentlig at kunne returnere til førsteholdet.

I Valdebebas er Mariano allerede blevet et idol, som tilskuerne på Estadio Alfredo di Stéfano har taget til sig.

Seneste artikler...