Coric-interesse er meget seriøs

Real Madrids interesse i det kroatiske stortalent, Ante Coric, synes mere end seriøs.

I hvert fald beretter spanske AS, at Real Madrid er i kontakt med det 18-årige midtbanetalents agent, Andy Bara, og ved flere lejligheder har haft talentspejdere til at følge hans udvikling.

Real Madrid har dog endnu ikke afgivet et bud på Ante Coric, som har kontrakt med Dinamo Zagreb frem til 2020 og menes at koste i omegnen af 10 millioner €. Den pris kan dog stige, idet Coric følges tæt af klubber som Manchester City, Chelsea, Inter, Milan, Bayern, Porto og Barcelona.

Real Madrid ønsker at fortsætte politikken med at hente de største talenter, som man har gjort med Asensio, Ødegaard og Vallejo, hvilket betyder at Ante Coric kan se frem til en øjeblikkelig udlejning for at fortsætte sin udvikling og herfra vil han blive nøje fulgt af Real Madrids sportslige sektor, som vil vurdere hvornår han er klar til at blive indlemmet i førsteholdstruppen.

Seneste artikler...