Casillas-kæreste bekræfter uro i Real Madrid

Iker Casillas´ kæreste, Sara Carbonero analyserer hver uge tingenes tilstand i Real Madrid i det mexicanske TV-program La Jugada.

Og her bærer hun nyt ved til bålet i forhold til rygterne om splittelsen i Real Madrids omklædningsrum mellem José Mourinho og flere spillere.

Til TV-programmet sagde hun blandt andet, at det er en offentlig hemmelighed, at der er en splittelse i klubben, fordi spillerne ikke kan med deres træner:

- Klimaet i omklædningsrummet er ikke godt. Det er en offentlig hemmelighed, at spillerne på ingen måde kan med deres træner. Lige nu er der en splittelse i omklædningsrummet og man er nødt til at vente til sæson-afslutningen med at se, om Mourinho rejser, for lige nu er der mange åbne stridigheder i Madrid.

Seneste artikler...