L´Equipe: Marseille overvejer at sende Lucas Silva retur
Ifølge franske L´Equipe overvejer Marseille seriøst at returnere Lucas Silva til Real Madrid, hvorfra han er udlejet i denne sæosn.
Den franske storklub skal være ganske skuffet over brasilianeren, som i januar sidste år kom til Real Madrid, men måtte forlade klubben i sommer, da Casemiro vendte retur og dermed overtog den sidste ledige udlændingeplads og starten på Lucas Silvas ophold i det sydfranske var da også lovende, men i de sidste mange kampe har han fået en mere og mere sekundær rolle hos Marseille, der trænes af Real Madrid-legenden Michel.
Det er bestemt ikke blevet lettere for Lucas Silva at vende tilbage til Real Madrid. Dels er de tre udlændingepladser fortsat besat af Danilo, Casemiro og James og dels er midtbanen fyldt med habile spillere, især efter tilgangen med Mateo Kovacic og Marcos Llorente.
