Benítez: Vi skal spille med større intensitet

Rafa Benítez mødte i dag spansk presse forud for morgendagens vitale opgør mod hans tidligere klub, Valencia.

Her blev han spurgt ind til følgende emner:

Er du tilfreds med attituden hos spillerne?

- Jeg vil ikke nævne nogen navne. Min fornemmelse som Madridista er, at holdet mangler kontinuitet i nogle faser. De idoler, som Estadio Santiago Bernabéu har hyldet er Di Stéfano, Juanito, Camacho, Pirri...fuldblods-spillere. Og vi mangler kontinuitet i visse øjeblikke. Vi gør ting, som ikke bliver værdsat nok, for vi er fortsat med i La Liga og i Champions League. Jeg er sikker på, at vi vil gøre det godt på Mestalla.

Manglen på sammenhæng på holdet:

- Det er ikke et spørgsmål om benene, for hvis vi kan spille en god anden halvleg mod Villarreal, så er det ikke benene. Det er et spørgsmål om mentalitet, om holdets karakteristika, fordi vi er offensive og har behov for at have bolden. Og når vi ikke har bolden, så lider vi. Vi behøver Ancelottis berømte ord, balance. Når vi har været i problemer, har vi manglet mentalitet. Spillerne er bevidste om, at vi nogen gange ikke har kontrol over kampen, men vi vil give os 100%.

Valencia:

- Jeg henholder mig til udekampene mod Atlético Madrid, første halvleg, Eibar.........Også duellen mod Paris SG, som den største eksponent. Vi er nødt til at have kapacitet til at reagere, hvilket vi har manglet i nogen øjeblikke. Kampen mod Valencia er meget svær og følelsesladet for mig. Sidste sæson havde Real Madrid det svært på den bane. Som godt opdraget er jeg taknemmelig og jeg vil gerne takke Valencia, byen og tilhængerne. Valencia som hold har drømme, er ungt og vil have stor motivation mod Real Madrid. Hvis vi spiller med intensitet, vil det hjælpe os til at vinde.

Intensitet:

- Intensiteten er ikke kun en defensive fase, men offensive. At erobre bolden hurtigt, på en aggressiv måde er intensitet. Angribe hurtigt er intensitet. Når vi indleder en kamp godt, scorer mål og fortsætter er intensitet. Den anden dag bar Cristiano Ronaldo holdet på sine skuldre og så formåede vi at holde kontrollen efter 2-1. At angribe hurtigt og have en velkontrolleret aggressivitet er intensitet.

James:

- Vi snakker om et privat tema. James er en god dreng, seriøs og han har givet os de nødvendige informationer. Det er et privat tema og vi må afvente det.

Endnu en match-ball?

- Jeg har fuld tiltro og tænker ikke på fiasko. Jeg tror, at vi vil gøre det godt og vi vil forsøge at spille en kamp, som tillader os de tre points. Jeg er kommet til Real Madrid med erfaring, mange titler og er ansat af en præsident, som har et projekt. Man skal have tålmodighed og forvente at vinde kampene for at nå målene. Jeg har tiltro og jeg forventer at vi vinder og at I stiller mig disse spørgsmål....men i de første 2-3 år.

Isco:

- Når man snakker om spillere, så er det sådan, at når nogen spiller, så kan andre ikke gøre det. Når jeg udelader nogen, spørger I mig altid hvorfor vedkommende ikke spiller. I går snakkede jeg med ham, fordi han træner rigtig godt.

Hvad kan du godt lide ved en spiller:

- Som træner søger jeg altid kvalitet. Men kvalitet er ikke kun at dominere bolden, men at vælge det bedste i hver situation. Nogen gange er det at træde et skridt tilbage, ændre spillet, køle hovedet....Kvalitets-spillerne har opofrelse, intensitet og forstår at vælge rigtigt hver gang.

Seneste artikler...