Ordene fra Pérez og Zidane

Det var en særdeles fåmælt Florentino Pérez, som her til aften måtte fortælle den samlede spanske presse, at hans egen opfindelse, Rafa Benítez, ikke længere skal være i Real Madrid og i stedet bliver det Zinedine Zidane, som skal overtage tøjlerne.

 

Her er hvad Florentino Pérez sagde:

- Vi har truffet en svær afgørelse, specielt for mig, nemlig at opsige kontrakten med Rafa Benítez som træner. Vi står over for en stor professionel og en fantastisk person. Jeg vil gerne takke for hans dedikation gennem disse måneder. Træner for førsteholdet bliver Zinedine Zidane. Han er uden tvivl en af de største figurer i fodbold-historien. Han ved bedre end ingen hvad det vil sige at stå i spidsen for truppen i Real Madrid. Han ved hvor svær denne bænk er, han kender disse spillere og med ham som assistent-træner opnåede de La Décima. For dig eksisterer ordet umuligt ikke.

 

Herefter trådte en synligt nervøs Zinedine Zidane op på podiet og sagde følgende:

- Allerførst vil jeg gerne takke vores "presi" for at give mig denne mulighed for at træne dette hold. Vi er den største klub i verden med verdens bedste tilskuere og vi skal forsøge at gøre det bedst muligt for at dette hold vinder noget sidst på sæsonen. Jeg kan kun sige, at jeg vil gøre det bedste, alt det bedste med disse spillere og jeg regner med, at det vil gå godt og intet andet. Det er en vigtig dag for mig og en smule følelsesladet, mere end da jeg skrev under som spiller, men det er normalt. Jeg vil give alt fra hjertet for denne klub og for at forsøge at få dette til at gå godt.

Seneste artikler...