Cristiano Ronaldo: Jeg ville gerne have Lionel Messis venstreben
Cristiano Ronaldo er nomineret til Guldbolden 2015 sammen med Neymar og Lionel Messi og den portugisiske stjernespiller sagde således i dag:
Muligheder for at vinde:
- Når jeg er her, så er det fordi jeg fortjener det for den sæson, jeg har haft. Det er ikke nogen overraskelse, at Lionel Messi har en større mulighed end mig. Det er ikke nogen overraskelse, hvis han eller Neymar vinder. På det kollektive niveau vandt de mange titler, men vi er her alle tre for vores egne successer.
Glad for at være på podiet:
- Det er en speciel præmie, jeg arbejder hårdt hvert eneste år på at opnå store ting, ikke kun for at opnå individuelle præmier. Det er min ottende nominering, det er en fornøjelse at være her endnu et år, det er en unik og genial præmie.
Motivation:
- Det vigtigste er dedikationen og det hårde arbejde. For at opnå disse titler skal man være professionel og arbejde hårdt. At være her otte gange er ikke nogen tilfældighed. Talent uden arbejde betyder ikke noget. Jeg håber at slå rekorder i La Liga og Champions League og fortsætter med at arbejde, fordi jeg elsker fodbold og at slå rekorder.
Nr. 7:
- I starten af min karriere i Manchester United bad jeg om nr. 28, men træneren sagde nej og bad mig tage nr. 7 og jeg blev helt forstenet, for det var Beckhams nummer, men jeg accepterede udfordringen og siden har det været mit lykkenummer.
Dine statistikker:
- Jeg er glad for min sæson, endnu et år på et højt niveau og jeg er glad.
Hvilken af Messis egenskaber kunne du godt tænke dig?
- Jeg ville gerne have hans venstreben, mit eget er ikke dårligt, men jeg ville gerne have hans.
