Sergio Ramos: Trænerskiftet er blevet godt modtaget
Real Madrids anfører Sergio Ramos blev i går valgt til FIFPros hold i 2015 og det var 6. gang, at spanieren blev udtaget til det hold.
Efterfølgende talte han med Onda Cero, hvor han udtrykte sig positivt om trænerskiftet i Real Madrid:
- Trænerskiftet er blevet godt modtaget. Jeg håber, at 2016 bliver et godt år for Real Madrid. Der er stadig masser tilbage af sæsonen. Vi vil forsøge at finde det højeste niveau for at give den bedste version af Real Madrid. Det handler ikke om, hvordan det begynder, men om hvordan det slutter.
Om sin egen plads blandt de 11 spillere på FIFPro-holdet, sagde han:
- Jeg er meget glad. Nu skal jeg forsøge at overgå det og blive bedre. Jeg bør takke mine holdkammerater og dele det med dem. Jeg vil også takke træneren, det er dem, som år efter år tillader mig at nyde det.
