Ecodiario: Zidanes 7 fokuspunkter
Zinedine Zidane har travlt i januar måned, hvor Real Madrid kun spiller en kamp om ugen. Her kan han nemlig nå at få indarbejdet nogle af de planer, han har med truppen.
Og ifølge spanske EcoDiario drejer det sig helt konkret om syv indsats-områder. Madridista.dk bringer dem her:
Bevægelse:
- Selv om Real Madrid forbedrede sig på dette punkt mod Deportivo, ønsker Zidane mere. Franskmandens mål er ikke kun at have bolden, men at spille den rundt med omtanke og spille den frem fra de bagerste rækker uden at gøre brug af lange afleveringer.
Hurtighed i boldomgangen:
- Zidane mener, at man ”varmer” bolden for meget. Han forventer, at spillere som Isco og Modric har kapacitet til at flytte bolden hurtigt og ikke holder for længe på bolden. Han ønsker at holdet er i stand til at holde hele modstanderens forsvar i fokus og med få midler at ændre spillet, så man får en overraskelses-faktor ind.
Mindre bevægelse i forsvaret:
- Zidane ønsker, at det bliver de centrale forsvarer, som starter med at spille bolden frem, men så snart det er sket, skal de falde tilbage og det skal være midtbanespillerne, som konstruerer spillet.
Mere tætte kæder:
- Zidane ønsker at kæderne bliver mere kompakte, både defensivt og offensivt for at opnået et pres på modstanderen, når man ikke har bolden og for at angrebene bliver mere effektive.
Bolderobringer på modstanderens banehalvdel:
- Zidanes første mål er, at Real Madrid forsvarer sig ved at have boldbesiddelsen. Men når modstanderen har bolden, ønsker han at hans spillere presser med det samme for at erobre den hurtigt tilbage og dermed være tættere på modstanderens mål.
Forbedring af fysikken:
- Zidane er bekymret over nogle af spillernes fysiske tilstand, især Kroos, James og Danilo. Derfor skal januar måned bruges som en slags optakts-sæson med hårdere fysisk træning.
Rotationer:
- Zidane ønsker at gøre brug af rotationer for ikke at slide sine spillere op, men altid med tanke på truppens egoer. Udskiftningerne i kampene og ændringerne centralt på banen vil blive nøglen til at give ny luft til spillerne, før de går ind til den afgørende del af sæsonen.
