Cristiano Ronaldos "målkrise" giver plads til Bale og Benzema

Cristiano Ronaldo har siden sin ankomst til Real Madrid været at betragte som den virkelige offensive trussel og portugiseren har i de fleste sæsoner stået for mere end 50% af Real Madrids mål, hvilket på rekordtid har bragt ham ind som den mest scorende i klubbens historie.

Men i denne sæson er billedet ændret en smule. Cristiano Ronaldo laver fortsat sine mål, men han har ikke været nær så klinisk i sin afslutninger som tidligere og derfor ligger han væsentligt under sit scorings-snit i forhold til de tidligere sæsoner, hvor han efter første turneringshalvdel typisk havde scoret mere end 20 mål, hvor han i denne sæson kun er nået op på 14 scoringer. Og i 11 af de 19 spillede kampe har han slet ikke fået scoret. Sammenholdt med de 11 CL-scoringer, er portugiseren altså på 25 scoringer.

Det har givet mere plads til de to andre medlemmer af BBC-trioen, for Karim Benzema er i gang med sin bedste sæson i sin tid i klubben og er i samtlige turneringer noteret for 18 mål i lige så mange kampe. Gareth Bale har også scoret 12 mål mod 15 mål i hele sidste sæson og waliseren er da også for alvor kommet i gang efter en sløv start og han har i de seneste 4 kampe scoret 8 mål.

For blot et år siden stod Cristiano Ronaldo for 66% af BBC-trioens mål, men i denne sæson er det altså blot 41% og dermed er der håb om, at Real Madrid kan mønstre en farlig angrebs-trio, hvor det hele ikke ligger i hænderne på portugiseren.

Seneste artikler...