Okdiario: Storklubber følger Toni Kroos

Ifølge spanske OKdiario følger flere europæiske storklubber i øjeblikket intenst Toni Kroos´ karriere i Real Madrid. Det drejer sig i første omgang om Manchester United, Chelsea og Paris SG.

Den tyske midtbanespiller tog straks alle Madridistas med storm, da han gik ind og viste stor klasse på den centrale midtbane hos Real Madrid, men i denne sæson har Kroos haft lidt sværere ved at holde et højt niveau, hvilket man naturligvis håber kan ændre sig med Zidanes ankomst som ny træner.

Alle tre klubber skal angiveligt være klar til at forbedre hans løn, som i øjeblikket er på 6 millioner €, men herudover skal de også være klar til at byde 50 millioner € for Toni Kroos, som i sin tid kostede Real Madrid 25 millioner € at hente i Bayern München.

Toni Kroos har kontrakt med Real Madrid frem til 2020.

Seneste artikler...