FIFA bekræfter straf

Det internationale fodboldforbund, FIFA, har bekræftet, at Atlético Madrid og Real Madrid straffes med transfer-karantæne i de kommende to vinduer, hvilket altså vil sige sommeren 2016 og januar 2017 og ikke som nævnt i den tidligere nyhed her på siden det nuværende transfervindue og sommeren 2016.

 

FIFAs undersøgelse har for Real Madrids vedkommende strakt sig over perioden fra 2005 til 2014 og udover transfer-karantænen får man også en bøde på 330.000 €. De to klubber har samtidig fået 90 dage til at bringe situationen i orden for de påvirkede spillere.

 

Real Madrid kan vælge at anke transfer-karantænen og ellers må man tage til takke med de udlejede spillere, som man i øjeblikket har på græs i andre klubber, nemlig Fabio Coentrao, Jesús Vallejo, Lucas Silva og Marco Asensio.

Seneste artikler...