Real Madrid forhandler om Ricardo Rodríguez
Ifølge spansk presse kan Real Madrid være tæt på at købe Wolfsburgs schweiziske venstreback, Ricardo Rodríguez.
Angiveligt skal Real Madrid have et godt forhold til Wolfsburgs vicepræsident, Francisco Javier García, og derfor skal forhandlingerne mellem parterne være i gang.
Ricardo Rodríguez koster som udgangspunkt 30 millioner €, men Real Madrid håber at kunne forhandle prisen ned, eventuelt ved at inkludere en spiller i handlen.
