Zidane: Jeg er tilfreds med min trup

Zinedine Zidane mødte i dag spansk presse forud for morgendagens opgør mod Sporting Gijón og han undgik naturligvis ikke spørgsmålene om FIFAs transfer-karantæne.

FIFAs straf:

- Det er absurd, for jeg har været her hele mit liv her med min familie og mine børn. Jeg mener, at det er en sag, som vil løse sig, men jeg er nødt til at koncentrere mig om kampen. Men det vil løse sig i den kommende uge. Det irriterer mig en smule, for de snakker om mine børn og derfor er det absurd. Jeg tager det roligt. Det giver ingen mening og jeg vil ikke sige mere. Det handler ikke kun om mine børn, der er flere spillere.

Sporting Gijón:

- Vi er nødt til at gå stærkt på banen. Jeg vil ikke sige, at jeg frygter Sporting Gijón, men vi skal være opmærksomme, for de har gode spillere. Jeg vil ikke snakke meget om modstanderen, for jeg vil hellere fokusere på mine egne spillere.

Cristiano Ronaldo:

- Han er essentiel for holdet. Jeg mener ikke, at han er dårligere end tidligere. Han har min tillid. Hvis han en dag ikke scorer tre mål, så gør det ikke noget, selv om vi altid snakker om Cristiano Ronaldo. Og hvis han spiller dårligt i 15 minutter, så snakker jeg med ham. Men jeg regner med, at han scorer mange mål i morgen.

Arbejde uden Copa del Rey:

- Det er et uheld, hvad der er sket os i Copa del Rey, men nu har vi en mulighed for at arbejde mod det, der kommer. For Champions League og La Liga er vigtige og vi har tre uger til at arbejde. Vi arbejder godt og det er et held, at vi har tid til at arbejde.

Planen med træning:

- I onsdags lavede vi styrketræning, på og uden for banen. Torsdag var det afspændings-træning. Begge dage med og uden bold. Fredag nedsatte vi det fysiske niveau lidt og i dag endnu lidt med henblik på kampen. I hver trænings-session er der lidt af hvert. Der er fysisk træning, fordi vi skal arbejde, mens der kun er en kamp om ugen. Vi arbejder også med taktik, men sidst i denne uge har vi trænet mindre, men mere med bold. Det er min filosofi.

Pogba:

- Han er en stor spiller, ekstraordinær, men jeg koncentrerer mig om mit hold og det er de spillere, som vil tillade os at vinde titler sidst på sæsonen.

Guldbolden:

- Jeg har verdens bedste, som er Cristiano Ronaldo. Og ingen andre. Mellem Messi og Cristiano Ronaldo er der en konkurrence og det vil ikke ændre sig det næste lange stykke tid. Hvis den ene ikke vinder, så vinder den anden heller ikke, det er klart.

Coentraos tilbagekomst:

- På nuværende tidspunkt har vi ikke snakket med klubben om forstærkninger. Jeg er tilfreds med truppen. Jeg har det godt med Coentrao, jeg ved hvordan han er som spiller, men jeg er tilfreds med det hold, jeg har.

James:

- Vi må se om han starter inde i morgen. I bedste fald gør han, men jeg vil ikke fortælle om han starter inde eller ej.

Varanes fremskridt:

- Han er blevet ældre (griner, red.). Han er fast mand på landsholdet, anfører også, han har ændret sig til endnu bedre. Han kender sværhedsgraden ved at spille i denne klub. I morgen mod Sporting starter han inde.

Sergio Ramos:

- Han har det en smule bedre. Jeg tror, at han vil træne med truppen i den kommende uge. Vi har snakket med lægen og vi mener ikke at han skal forcere, fordi han har døjet med det længe. Jeg regner med, at han kan træne godt med fra på tirsdag.

Seneste artikler...