Zidane vil genrejse kritiseret James

James Rodríguez gennemlever sin sværeste periode i sin tid som Real Madrid-spiller og kritikken hagler ned over ham fra alle steder; selv fra hjemlandet Colombia, hvor han ellers har været folkehelt.

Her beskylder man ham nu for at være for useriøs omkring sit fodbold-liv og i stedet koncentrere sig om ikke at få meldt afbud til fester af nogen art, mens dele af spansk presse mener at hans manglende præstationer og stridigheder med Rafa Benítez var et modsvar til Real Madrids manglende vilje til at give ham en ny og forbedret kontrakt.

Nu er Zinedine Zidane træner og franskmanden ønsker at få colombianeren tilbage på sporet, så han igen bliver den fremragende spiller, som Real Madrid i sin tid købte for 80 millioner €.

Derfor har Zidane tilrettelagt et specialprogram til James, som skal arbejde sammen med Bernardo Requena og Hamidou Msaide for at genfinde storformen og vende tilbage som en kampafgørende spiller.

Seneste artikler...