Football Leaks: Özil fik anti-Barcelona klausul
Football Leaks kunne i sidste uge afsløre prisen på Gareth Bale og nu har man angiveligt så fået fingrene i kontrakten, da Mesut Özil skiftede til Arsenal fra Real Madrid.
Her afslører man, at Real Madrid fik indbygget en anti-Barcelona-klausul i kontrakten, som betød at såfremt catalonierne henvendte sig med et bud, skulle Arsenal straks give Real Madrid 48 timer til at udligne buddet.
Herudover skal Real Madrid have 33% af en eventuel salgssum over 50 millioner €.
Arsenal betalte 44 millioner € for den tyske elegantier, men forpligtede sig samtidig til at betale 1 million € for hver gang, at man kvalificerede sig til Champions League i de 6 efterfølgende sæsoner.
