Store forventninger til Jesús Vallejo

Meget tyder på, at det spanske forsvarstalent, Jesús Vallejo, er at finde i Real Madrid i den kommende sæson.

Han er i denne sæson udlejet til Zaragoza, hvor man også har købt ham, men den 19-årige forsvarer spåes at blive en reference i spansk fodbold over de kommende år og derfor vil Real Madrid allerede fra den kommende sæson indlemme ham i klubben, hvis man kan finde en ny klub til Pepe eller Nacho, for i Real Madrid er man bevidste om, at Vallejo har behov for spilletid og derfor kan en ny udlejning komme på tale.

Jesús Vallejo er fast mand i Zaragoza i den næstbedste spanske række, hvor han beskrives som hurtig, hovedstødsstærk og overbevisende i alt, hvad han foretager sig. Samtidig er han meget ren i sit spil og lever i høj grad på at være forudseende, frem for at begå frispark på modstanderne for at bremse dem.

Der er store forventninger til, at han sammen med Raphaël Varane kan udgøre et bomstærkt og roligt centerforsvar i fremtiden.

Seneste artikler...