De Gea bliver transfer-mål til sommer
Real Madrid fik i går den ventede udsættelse på transfer-karantænen og man kan derfor som udgangspunkt handle til sommer, med mindre FIFAs appel-komité når at træffe afgørelse i anken inden den 1. juli.
Det giver Real Madrid mulighed for at få en aktiv sommer på transfermarkedet og de første navne er da også allerede dukket op.
Det menes nemlig, at Real Madrid vil gå efter Robert Lewandowski og David De Gea og i forhold til sidstnævnte, menes det at målmanden fortsat er interesseret i at vende tilbage til spansk fodbold, også selv om han forlængede sin kontrakt med Manchester United efter det mislykkede skifte i de sidste minutter af sommerens transfervindue.
Spanske AS mener, at Real Madrid allerede har betingelserne på plads med David De Gea og man står altså over for endnu en transfer-krig med Manchester United.
