Marca: Real Madrid vil hente Marquinhos
Ifølge spanske Marca vil Real Madrid forsøge at hente Marquinhos i Paris SG i løbet af sommeren.
I den spanske hovedstad er man begyndt at blive bekymret for Pepes niveau fremadrettet. Den portugisiske forsvarer er fyldt 33 år og man søger derfor et alternativ til Sergio Ramos og Raphaël Varane og her har man altså set sig varm på 21-årige Marquinhos, som selv er i voldsom konkurrence med David Luiz og Thiago Silva.
Real Madrid har dog 19-årige Jesús Vallejo i baghånden, men ham betragter man som en gardering længere ude i fremtiden og derfor vil man altså angiveligt forsøge at overbevise den franske hovedstadsklub om at sælge Marquinhos og man skal være parat til at betale 50 millioner € for ham.
