Spiller-reaktioner efter Espanyol-kampen
Real Madrids spillere var naturligvis glade for sejren over Espanyol og efter kampen sagde de følgende:
Sergio Ramos:
- Jeg er glad for resultatet og over at være tilbage efter at have haft skadesproblemer i de seneste måneder. Når der sker et trænerskifte, sker der også et skifte i andre aspekter, med Zizou har vi haft en god relation siden tiden med Ancelotti og det er en respekt, som har været legendarisk i denne klub og som er en måde at motivere på. Der har aldrig været nogen mangel på respekt for de trænere, som jeg har haft og jeg har heller ikke set nogen rebelsk opførsel i truppen for at få en træner fyret.
Cristiano Ronaldo:
- Både jeg og resten af truppen behøvede at arbejde mere. Det gjorde vi, fordi optakts-sæsonen ikke var god, fordi vi rejste meget. Zizou er kommet med andre ideer og det har været bedre sådan. Holdet arbejder rigtig godt. Zizou har gjort et fænomenalt arbejde, jeg føler mig i meget bedre form. Vi vandt stort og alt var godt.
Varane:
- Vi spiller rigtig godt og har godt fat i modstanderen, især i første halvleg. Holdet er godt og vi forstår trænerens filosofi med at presse højt. Det gør alle og alle gør det godt. Det forstyrrer modstanderen. Vi har spillerne til at gøre det. Vi tænker kun på vores eget spil. Vi spiller det fodbold, vi elsker og vi kæmper til det sidste.
Jesé:
- Vi træner hårdt hver eneste dag og vi er blevet bedre i mange aspekter. Tilhængerne fortjener disse glæder og vi er taknemmelige for deres støtte. Vi skal fortsætte dette niveau i spillet, det er vigtigt. Man ved aldrig hvad der kan ske i La Liga og I Champions League er vi godt med.
Carvajal:
- Vi ønsker at vinde størst muligt over enhver modstander, selv om vi har mødt hold fra den nederste del af rækken. Vi ønsker at møde de store hold med Zidane som træner. Det var måske ikke den ideelle optakt til sæsonen, med få træningssessioner og det giver lidt tilbageslag. Inden for de næste to uger vil vi nå det optimale niveau.
