Real Madrid forlænger med Borja Mayoral
Real Madrid har forlænget kontrakten med stortalentet Borja Mayoral, så den nu løber til 2021.
Den spanske angriber var eftertragtet blandt mange andre klubber, heriblandt Chelsea, men han har altså valgt at blive i den spanske hovedstad for at fortsætte sin udvikling.
Borja Mayoral har i denne sæson scoret 9 mål for Real Madrid Castilla og i sommer blev han topscorer, da Spanien vandt EM for U19-landshold.
I Real Madrid har man store forventninger til Borja Mayoral, som allerede træner fast med førsteholdstruppen, sammen med Martin Ødegaard og Marcos Llorente.
